I 1904 så skriver Adolf sitt lengste dagboknotatet og det var om brannen i Ålesund. Jeg tror det er tre gunner til dette.
- Han var opptatt av branner og hvordan det gikk med folk, fordi han hadde opplevd en brann selv (se blogginnlegget: Dagboknotatene fra 1890-1909 del 4 – Hvorfor skrev Adolf om så mange branner?)
- Han var en stor fan av Keiser Wilhelm II, og Keiser Wilhelm var veldig innvolvert i hjelpearbeidet
- Som den forretningsmann han var, så så han at denne storbrannen i Ålesund gjorde at han selv måtte betale mer i brannforsikringspremie (se nederst på dagboknotatet på denne siden)
Utdrag fra almanakken til Adolf om bybrannen i Ålesund i 1904
Mine oldeforeldre bodde i Ålesund under denne brannen (min mormor ble født 2 år etterpå), men vi (min mor og jeg) har spurt alle de gamle som fremdeles lever om det ble fortalt noe om dette i familien. Ingen ting har noen hørt. Så desverre så vet ikke jeg noe om hvordan det gikk med dem, selv om ca 9/10 deler av Ålesund brant.
Jeg har også prøvd å ringe Ålesund museum for å høre om de vet hva som skjedde med kobbergryten fra Keiser Wilhelm II som kunne mette 1000 mennesker og kostet 6000,- NOK (1904), men jeg har ikke fått tak i rett person å snakke med. Gryten har sikkert blitt smeltet om. Men hvem vet?
Det som virkelig rørte meg ved denne historien var all den hjelp Ålesund fikk fra hele verden. Bl.a. Frankrike, Danmark, England, Sverige, USA, Tyskland og hvor villig alle var til å hjelpe.
Ålesund etter brannen
Nedenfor har jeg valgt å ta med alt Adolf skrev i sin dagbok om Ålesundbrannen i 1904.
Den 23 Januar 1904 Kl. 21/2 om Morgen udbröd Ild i Aalesunds Preserved Fabrik under en rasende Storm der endt med at omtren 9/10 Dele af Byen lagdes i Aske. Den tilbageverende Del var kun den fjerneste liggende og bestaaende af mindre Huse. Befolkningen led skrekkelig ondt i Storm og Regn og Söle og maatte flygte efter Landoverveien og over Bjerge for at redde Livet. De syge blev kjört bort paa bedste Maade, men kun en döde under transporten.
Ålesund etter brannen. Bildet fra Bybrann.no
En del av den store samlede Fiskeflaade brendte op og paa en Del Dampfiskeskibe – 20 av 30 aabuedes Ventilen saa de sank ned ved Bryggen for at redde dem fra at brende gandske op. Stormen rase saa at der kunde ingen Hjelp komme Söveien og i 1 ½ Dögn vandre Folk omkring gjennomvaade uden Mad og Husly. Telegrafen og Telefonen blev strax ödelagt af Ilden saa det varede længre inden der kunde komme Forbindelse med Nabobyene. Saa hurtig som mulig kom Proviant nu in fra Molde og Bergen.
Fra States Depoer kom hurtigst mulig Uldtepper, Telte og Hermetik. Allerede den 24 Januar telegrafer Keiser Wilhelm. – Jeg har allerede organiseret Hjelp- En af amerikaliniens Dampere blev ved Hjelp af flere hundrede Mand Udrusted med Proviant, Klæder, Tepper, Medecin, Forbindingdagerm Pleiersker og læger. Uafbrut hele Natten fortsatte Arbeidet paa Damperen»Weimar»kumede? afgaa fra Hamburg den 24 Januar om Eftermiddagen til Aalesund.
Ålesund etter brannen. Skipet i bagrunnen er vel et skip med nødhjelp.
Efter ankomsten tog den 1500 Mennesker om bord og bespiste dem samt pleide de syge. Efterat have bragt i land de sidste Portioner afgik den 4de Februar. Ligeledes afgik Kryseren «Niobe» den 25 Januar til Aalesund med alle Slags Gaver.
Keiser Wilhelm telegraferer den 25 Januar. I Eftermiddag afgaar «Phönica med Hjelp til 4000 Mennesker ligesaa Telte, Barakker, stort Forraade af Byggetömmer, Tömmermend til Opsætning av provisoriske Bygninger. Næringsmidler for Kvinder og Börn. Proviantforraad for 8 Dage og indrettet
Saa at Skibet kan forankrs som Logiskib for 4000 Mennesker. Keiserens Flöiadjutant Grumme og Frue medfulgte.
Fru Grimme udviste en sjelden Deltakelse som Sygepleierske hele Dagene i Forening med ombordværende Sygepleierske og Læger.
Flïadjutanten og Frue reiste ikke tilbage med Skibet men tog til Trondhjem og derfra til Stockholm og Christiania hvor de bleve hjertelig modtagne overalt.
Phönecia afgik fra Aalesund den 4 Febr.
Patserkrydseren « Prins Heinrich» ankom den 27 Januar fra Kil/ afgik derfra 25de om morgenen med paaskundets Fart/ medbringende 8 Læger Medikamenter og 2000 Uldtepper m.m Dette Skib buddelte strax Proviant og Tepper. Resten blev oplosset.
Keiser Wilhelm gav selv Kr 10000 til de Brandlidde og senere Kr 1000 til Skotöi og Kr 1000 til Verktöi. Envidere gav han en Kobberkjedel hvordi der kunde Koges til 1000 Mand ad Gangen, den kostede 6000 Kr.
Illustrasjonsfoto – Kobberkjele. Hvor stor måtte en kobberkjele være som skulle mate 1000 mennesker?
Fra Kjöbenhavn telegraferedes den 25 Januar
Det forende DampDamskibsselskap Skib «Cimbria» afgaar i dag til Aalesund med Telte, Sengklæder, Kogeaparater fra Marinen. Envidere 100 Sække Mel og en Mængde andet Forraad.Cimbria ankom til Aalesund den 28 Januar og fik paabegyndt Losnunger den 30te.
I fölge Ordre fra Marineministreiet gjöres Fyriusjuktionsskibet (?) «C.T. Grove» klar til at afgaa til Aalesund med 500 Sakke (?) Klæder 500 Uldtepper og enMængde Töier samt Spiseredkaber foruden rigelig Forsyning med Proviant. Envidere 2040 Pyramidetelte 100 andre Telte, 5000 Madrasser 1000 Puder 5000 Tepper, 250 Timandskjdler, 2000 Pund Taug til Stopniing af Madrasser 1900 Pund Rugbröd, Klæder, Proviant til 5000 Moltider. 2 af Krigsministeriets Embedsmend medfölger. Den hele Værdi 400.000 Kr
Grove ankom til Aalesund 29 Jan men afgik fra Kjöbenhavn den 24de kl. 9 ½ om Aften.
I Kjöbenhavn allene er med de afsendte Varers Verdi og indkommene Contanter i alt indkommet mellom 90 og 100000 Kroner.
I alle danske Byer opsamles Bidrag men at opnotere dette er formeget.
Fra Bremen telegraferes 26 Januar. En Mengde Gaver afsentes i gaar aftens med s/S Astraa til Aalesund.
WilsonsLiniens damper «Castor» afgaar 28 Januar direkte Aalesund med en Mengde Gaver. Deretter kom «Hero» med en Mængde Gaver. Et franskt Krigsskib «Cocisn ankom 30 Januar og Oplosset en Mængde Gaver og afgik igjen 2 Feb.
Fra mange franske Byer kommer der Bidrag til de Brandlidde.
Fra Admiralitetet i London telegraferedes om der önskedes et Krigsskib opsent med forskjellige Gaver etc men Kommunestryrelsen i Aalesund udlad sig Betenkningstid da de forelöbig vare hjulpne, men vilde foretrekke Gaverne i Contanter. Nu strömmer der in Contante Sendinger fra hele England.
Uafladelig kommer Penge Sendet fra Danmark, Sverige, Tyskland, England, Frankrig og Amerika. Ja Penge har stadig blevne indbetalt til Centralbanken indtil Udgangen af Juni Maaned og senest 20/9,04 fra Söndre Bergenhus Amt Kr 12317.54.
Branden samlede Erstatning paa Bygninger udgjör ifölge Opgjör af 22 Octbr 04 for Brandkassen Kr. 9.450.000 paa 666 Eiendomme.
Fölgen heraf er den, at de paa Kjöbstadseiendommene som vare Brandforsikrede den 23de Januar faar en Tillegsskat af 6 Halvaars ordinære Kontingent som udlignes paa 10 halvaarlige Terminer fra & med 1ste Halvaar 1905 sammen med den ordinære Kontingent.
Den aarlige Brandkontigen på mine eiendommer er: Kr 56..48
Og Halvdelen er: Kr 28..24
Altsaa i Tillegg til saadanne Halvaars ordinære Kontingent Kr. 169..44 der fordeles paa 10 halvaarlige Terminer med circa pr Halvaar Kr 16..95.
Her kan du lese mer om ålesundbrannen:
På fredag 26. september er det foredrag i Ålesund om Keiser Wilhelm II og Ålesund av Stefan Gammelien, dr. phil.. Han spør: Var det keiseren som bygget opp Ålesund på nytt, som mang en turist, og til og med noen ålesundere tror?
Keiser Wilhelm II i Ålesund park
_________________________________________________________________
Vil du lese mer om dagbokalmanakkene fra 1891-1909 som ble funnet i en bruktbutikk for 30 år siden, og hva de innholder kan du trykke her: Dagboknotater fra 1890-1909, funnet i en bruktbutikk for 35 år siden
Neste blogginnlegg -om datteren Anna gift Landmark
Neste blogginnlegg om dagboknotatene vil bli om datteren til Adolf – Anna som giftet seg Landmark. Det kommer til å ta litt tid før det er ferdigstilt, fordi Anna selv har skrevet en av almanakkene, men skriften hennes er liten og vanskelig å tyde. Nok en overraskele fra en av etterkommerne hennes vil også være med i dette blogginnlegget.